Den rette og effektive bekæmpelse mod Væggelus

1.

Har du mistanke til væggelus?

2.

Ring til os og vi kommer hurtigst muligt, samme dag

3.

Under vores besøg foretager vi en inspektion på stedet for at få afklaret forholdende og hermed lave en plan

4.

Vi igangsætter bekæmpelsen i samarbejde med dig med den bedste løsning som er tilegnet jeres behov

Bekæmpelse af væggelus

Væggelus bekæmpelse skal tages enormt seriøst og skal håndteres af en professionelt skadedyrs firma. Det er for det første sin sag at bekæmpe væggelus med let gift nede fra det lokale supermarked, hvor skal man sprøjte og hvor meget, væggelus resistens overfor gift, ja der er mange vigtige faktorer.

Det er vigtigt at når man skal have bekæmpet sine væggelus, at omfangsbestemme problemet. Specielt hvis det er en lejlighed i en etageejendom eller hotel.

Her skal man være opmærksom på om beboerne omkring den inficeret lejlighed/ værelse har væggelus. Det er derfor vigtigt at skadedyrsbekæmperen, alt efter aktiviteten, minimum igangsætter en væggelus-bekæmpelse i de lejligheder, som der støder op til den inficeret lejlighed foroven samt nedenunder.

Den inficerede lejlighed skal gennemgås grundigt.

De lejligheder/ værelser som ligger længere væk skal være under opsyn under bekæmpelsen. Den gamle skrøne med at det er nok at vaske på 60 grader, holder ikke. Der skal gift i de områder hvor væggelusene færdes. Beboeren skal have gjort grundigt rent inden første behandling før bekæmpelsesforløbet igangsættes, ellers kan giften ikke binde på fladerne og så dør væggelusene ikke når de vandrer over giften.

Det kan i flere tilfælde være nødvendigt at smide en inficeret madras ud fra lejligheden, hvis væggelusene har lavet rederne her.

Omvendt er der nye metoder som damp og opvarmning af rum, en væsentlig del i bekæmpelsen for at gøre bekæmpelsen så optimal som overhovedet mulig. Disse metoder er ganske effektive, eftersom væggelus vil dø ved højere temperaturer, æggene vil ligeledes også gå til grunde.

Oftest er det ikke nok med 1 behandling. Som minimum bør man altid bekæmpe 3 gange med en uges interval. Derefter vurderes forløbet nøje i samarbejde med kunden.

Under bekæmpelsen mellem de 3 besøg må der helst ikke vaskes gulve og slet ikke op til panelerne, eftersom det er vigtigt at den gift der er lagt, skal virke i længere tid. Støvsugning er mere end velkommen under forløbet, dog skal vi stadigvæk pointere tøjvask og vask af sengetøj er vigtigt sammen med den øvrige del af bekæmpelsen.

Pris for bekæmpelse af Væggelus ligger ca på 1595,- pr behandling med alt, men der kan være behandlingsmetoder der gør at prisen vil være højere. I sidste ende vil det blive mere rentabelt bekæmpelse eftersom de nyere udviklet metoder med damp og varme har vist sig virke ganske glimrende.

Vigtig info om Væggelus

At blive konfronteret med væggelus i sit hjem kan være en meget ubehagelig oplevelse. Det er ikke altid folk er klar hvad det er, som har stukket dem. Mange folk tænker at det går nok over af sig selv og det ender med at de til sidst opsøger læge.

Folk søger derfor hjælp hos en skadedyrsbekæmper til bekæmpelse af væggelus eller forsøger selv med at bekæmpe problemet. At bekæmpe problemet selv, vil vi stærkt fraråde.

Dyret er en blodsuger som gemmer sig i revner, sprækker, sengekonstruktioner, madrassen og bag paneler. Eftersom væggelus er meget svære at bekæmpe, vil vi igen pointere at det bør udføres med professionel bekæmpelse.

Væggelus har været et stort problem for mange år siden og stadig den dag i dag. Førhen udførte mange kommuner væggelus attester i forbindelse med folks fraflytninger fra deres lejebolig; netop for at afspore om der var væggelus i lejligheden. Derefter kunne man igangsætte en bekæmpelse med en privat skadedyrsbekæmper såfremt der var væggelus i boligen.

Væggelusens biologi

Væggelusen er en blodsuger, den er i familie med tægen.
Den væggelus som suger blod hos mennesket kaldes også væggetøj eller sengetæge, men i moderne tale kaldes den væggelus.

Væggelusen har en voksen størrelse på ca. 5 – 6 mm og den har ingen vinger.

Om natten suger den blod hos værten (mennesket): Når en voksen væggelus har suget blod, hæver den op i bagkroppen. Farven på væggelusen er mørkerød efter måltidet og det tager ca. 5-10 minutter at suge blod og som regel mærker man det ikke.

Den gemmer sig i revner og sprækker for ikke at få lys på sig. Dette kan hænge sammen med, at væggelusen ikke trives i tørre områder da den ellers kan udtørre. Fugt og varme er bedre. Væggelusen trives derfor i revner og sprækker for ikke at tørre ud og kommer frem om natten for at suge blod da der ikke er lys.

Når en nymfe (unge) kommer ud af ægget, kræver den et måltid for at komme til næste stadie. Der er 5 nymfe-stadier inden den går ind i voksenstadiet. Derfor tager det ca. 5 – 10 uger fra at en nymfe kommer til voksenstadiet, da den kræver et måltid mad en gang om ugen.

Kigger man efter væggelus kan man alt efter aktiviteten se de gamle skelet kroppe fra nymferne som den smider inden den går i næste stadie.

En væggelus ligger mange ekskrementer, oftest sort eller mørkebrunt. En væggelus lever jo af blod så derfor er farven på dens ekskrementer sort eller mørkebrunt.

Udviklingen hos væggelusen hænger meget sammen med temperatur samt føden der er på stedet. Hvis det er koldt og ingen vært at suge blod hos, kan væggelusen gå i dvale i op til flere måneder, og først derefter blive aktiv igen når der er føde igen (mennesker). Men hvis der er adgang til fødekammeret (sengen hvor mennesket ligger i) og luftfugtigheden er 40-45% er der ganske gode muligheder for at formere sig.

Et æg klækker normalt efter 1 uge, og derefter kravler den lille nymfe ud og skal have sit første måltid relativt hurtigt efter ca 10-14 dage, ellers dør den af sult eller udtørring.

En hun kan efter hvert måltid ligge ca. 4- 5 æg hvis den spiser regelmæssigt. I hele hendes levetid kan hun ligge Ca. 250- 300 æg